Husorden for Strandlunden

For at skabe de bedste betingelser for tryghed og trivsel, har vi opstillet et sæt ”spilleregler”, gældende for alle i vor grundejerforening. Reglerne skal samtidig ses som et udtryk for ønsket om at bevare et harmonisk og ordentligt helhedsindtryk af bebyggelsen samt grundejerne i mellem.

Printvenlig version

Fællesarealer

Fællesarealerne er vor fælles have og skal derfor behandles og passes til gavn for alle.

Grundejerforeningen sørger for vedligeholdelse og pasning og det forventes at beboerne behandler fællesarealer, legeplads, boldbur og pergolaer ordentligt og efter forskrifterne.

Støjende adfærd på fællesarealerne må ikke finde sted efter kl. 22.00.

Skade forvoldt på foreningens ejendom skal erstattes af skadevolder og vil i gentagelses tilfælde blive anmeldt til politiet.

Antenner

Det er ikke tilladt at opsætte udvendige fastmonteret antenner/paraboler.

Affald

Affald skal i de dertil indrettede beholdere. Dagrenovation i egen affaldsbeholder og øvrig renovation kan afleveres på genbrugspladsen i åbningstiden. For at bevare et rent og velholdt udseende af bebyggelsens fællesarealer, må der ikke efterlades flasker og andet affald og beboerne må i alle sammenhænge rydde op og gøre rent efter sig. Oprydning af affald udenfor de dertil indrettede pladser og beholdere kan udløse en regning på kr. 500,00.

Fyrværkeri

De forventes at beboerne selv rydder op efter endt affyring (nytårsaften).

Parkering

Parkering uden for de afmærkede parkeringspladser må ikke finde sted. Dette gælder selvfølgelig også for gæster.

Campingvogne, anhængere, lastbiler, varevogne over 3.500 kg. samt uindregistrerede køretøjer må ikke henstilles på parkeringspladserne.

Barnevogne, cykler m.m. må ikke parkeres på fællesarealerne.

Snerydning

Snerydning og grusning på fortove der umiddelbart støder op til den enkeltes parcel påhviler den enkelte grundejer.

Ejendommene

Der påhviler grundejerne at sørge for at ejendommene til en hver tid opfylder kravene fra
grundejerforeningen med hensyn til vedligeholdelse, farvevalg m.m. Desuden skal grundejerne sørge for at bede/beplantninger omkring parcellerne til en hverv tid, tager sig ud på en sådan måde, at det ikke skæmmer helhedsindtrykket i bebyggelsen. Nærmere regler kan indhentes hos bestyrelsen.

Husdyr

Katte, hunde og øvrige husdyr må ikke være til gene for andre grundejere og skal være under opsyn. Hunde skal føres i snor på grundejerforeningens område, og hunde og katte skal bære halsbånd eller være øremærket.. Eventuelle efterladenskaber på foreningens område skal fjernes straks. Der er stillet høm-høm stativer op i bebyggelsen.

Støj

Det henstilles at støjende værktøj benyttes i tidsrummet kl. 07.00 – 20.00 samt på søn- og
helligdage i tidsrummet 10.00 – 14.00.

Ligeledes frabedes høj musik i tidsrummet 23.00 – 07.00

Cykel, knallert og MC

Det er absolut forbudt og ekstremt farligt at køre på cykel, knallert, mc m.m. på fortovene. Mange af vores fortove ligger direkte ud for havedøre og det er umuligt at se, om der kommer personer ud, før det er for sent. Det vil i gentagelses tilfælde blive anmeldt til politiet.

Vedtaget på ordinær generalforsamling den 27. maj 2010.